Home Farm

Pawson Furniture Collection for Dinesen

Pawson Furniture Collection er både en fejring af og et symbol på et samarbejde mellem Dinesen og John Pawson, der har strakt sig over tre årtier. Møbelkollektionen anno 2024 er designet af John Pawson og er baseret på de linjer, han tegnede tilbage i 1992.

I 2024 har Dinesen og Pawson genfundet og redesignet den originale møbelkollektion til Pawson House i 1992 – resultatet er en ny John Pawson Furniture Collection, som indkapsler og formgiver vores løbende samarbejde.

Kollektionen består af følgende: et spisebord, bænk, skammel, sofa, lænestol, Daybed, og et sofabord.

101023_D_03_001.jpeg

Daybed, Home Farm

Daybed - Douglas Classic - Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - John Pawson Furniture Collection - 01 - PR.jpg

Daybed betrukket med tekstil fra den danske tekstilvirksomhed Kvadrat.

Tre årtiers samarbejde

Kapitlet om John Pawson’s møbelkollektion for Dinesen begyndte for over 30 år siden med tre centrale møbler: et spisebord, en bænk og en taburet. Dette spisebordssæt blev et symbol på samarbejdet mellem Dinesen og Pawson. Møblerne tog form af 450 mm brede og 15 meter lange Dinesen Douglas gulvplanker til Pawsons eget hjem i London. Pawson så gulvet som et afgørende arkitektonisk element, der gav rummet en følelse af retning. For første gang løftede Pawson plankerne fra deres tiltænkte form og forvandlede dem til møbler.

Home Farm

Spisebord, bænk, og skammel, Home Farm

”Det var interessant at se, hvordan man kunne forvandle Dinesen Douglas til møbler, hvor man stadig kan se de smukke årer og plankernes bredde. Og bruge materialet på en måde, hvor det bevarede sin enkleste form; plankerne."

John Pawson
Dining - Douglas Classic -  Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - John Pawson Furniture Collection - 05 - PR.jpg

Skammel og spisebord

Portrait - Douglas Classic - Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - Pawson Pieces - 01 - PR.jpg

John Pawson, Home Farm

Et design baseret på plankens rene form

Den nye Pawson-kollektion er baseret på spændvidden af en Dinesen Douglas planke og inkluderer en Dining Serie og en Lounge Serie.

I Dining-serien indgår et spisebord, en bænk og en skammel. Designet er opdateret med en skyggedetalje udført i Dinesen Eg. Bordpladen og benene er fremstillet af én Douglas planke skåret i to og lagt side om side. Mens plankerne i det originale design var forbundet af et diskret mellemrum, udtrykker en sænket egetræsliste nu det samme rum og forbinder Douglastræet på raffineret vis. Skamlen og bænken er lavet af en enkelt Douglas planke, hvis årer løber kontinuert gennem designet.

Dining - Douglas Classic - Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - Pawson Pieces - 02 - PR.jpg

Home Farm

Dining - Douglas Classic -  Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - John Pawson Furniture Collection - 06 - PR.jpg

Stol og spisebord

Lounge-kollektionen er en ny tilføjelse til den originale Dining-serie. Den er fremstillet i massiv Douglas og består af en lænestol, en sofa, et sofabord og en daybed. Dygtige, lokale møbelsnedkere har bygget træstellet i Danmark, som er betrukket med tekstil fra den danske tekstilvirksomhed Kvadrat.

Sofaen og lænestolen afbilder Douglas plankerne i en vertikal form, mens hynderne fortsætter visionen om sammensatte, lagdelte elementer. Daybeden og sofabordet er tænkt som lavere versioner af spisebordet.

Hvert møbel afspejler essensen af ordet ’umage’, af dialog mellem designer, materiale og skaber, som hver sætter sit præg på et objekt og træffer beslutninger, som danner og løfter det undervejs. Møblerne er samtidig medier til at forstå den fælles rejse, som Dinesen og Pawson påbegyndte sammen – en udforskning af træ som byggesten, æstetik, filosofi og måde at leve på. Kollektionen beskriver den ånd, som Dinesen tilfører Pawsons projekter.

Lounge - Douglas Classic - Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - John Pawson Furniture Collection - 05 - PR.jpg

Lænestol, Home Farm

John Pawson Dinesen Furniture Collection 07.png

Lænestol, teknisk tegning

Daybed - Douglas Classic - Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - John Pawson Furniture Collection - 03 - PR.jpg

Daybed, Home Farm

”Når jeg ser på denne nye møbelkollektion for Dinesen, ser jeg essensen af den tankegang, der har præget mit arbejde siden begyndelsen. Alt ved disse møbler refererer tilbage til logikken og poesien i træet. Træets dimensioner bestemmer proportionerne, og så handler det om materialets iboende, sanselige karakter.”

John Pawson

Produktspecifikationer

Hvert møbel og dets polstring er fremstillet på bestilling af lokale, danske håndværkere, hvilket sikrer den højest mulige kvalitet. Kollektionen er fremstillet i Dinesen Douglas Classic, med en skyggedetalje i Dinesen Eg. De eneste møbler uden denne detalje er taburetten og bænken. Møblerne er behandlet med Dinesen Lys Olie. Det udvalgte tekstil er fra Kvadrat Maple 0212 af Åsa Pärson. Da hvert enkelt møbel laves på bestilling, kan kunden vælge det ønskede tekstil fra Kvadrat.

Se hele Maple-serien på Kvadrat.com

 

101023_D_04_018.jpeg

Lænestol betrukket med tekstil Kvadrat Maple 0212

Lounge - Douglas Classic - Home Farm - UK - John Pawson - Photographer Claus Troelsgaard - John Pawson Furniture Collection - 04 - PR.jpg

Lænestol og sofabord, Home Farm

Dimensioner

Spisebord:
L 288cm x  B 90cm x H 72cm

Bænk:
L 132cm x  B 42cm x H 42cm

Taburet:
L 42cm x  B 42cm x H 42cm

Sofa:
L 196cm x  B 80cm x H 62cm

Lænestol:
L 86cm x  B 80cm x H 62cm

Daybed:
L 220cm x  B 80cm x H 38cm

Sofabord:
L 120cm x  B 90cm x H 22cm

 

Forespørgsler på Pawson Møbelkollektion modtages på info@dinesen.com

Tilmeld dig her

Tell us about your project

Please attach floor plan or layout for your project, if possible.
Consent
Newsletter

Receive our price lists

Yes, I accept Dinesen Privacy Policy
Yes, I accept

Reserve your spot for the UIA Dinesen Tour 2023

Yes, I accept

Log in

Opret

Indtast oplysninger herunder for at oprette en bruger

Glemt dit kodeord?

Subheader